Mindbjergs - Tel: 61415669 - Info@mindbjergs.dk - Jernbanegade 17 A, 4800 Nykøbing Falster
OM MINDBJERGS
Hos Mindbjergs finder du liv.
Vi forener to kulturer under samme tag, med varme, hjerte og sjæl fra Thailand, til det trygge, klassiske og velkendte fra Danmark. Dette møder du i såvel restauranten som på tallerkenen.
Vi er en familieejet restaurant, hvor I møder os i øjenhøjde, i hjertet af Nykøbing Falsters hyggelige gågade - alle dage, året rundt, til et klassisk stykke smørrebrød, dagens ret, en tilpas krydret Panang - eller blot en udsøgt kop kaffe med hjemmelavet kage.
Vi laver mad med nærvær, med omhu og kærlighed for råvarerne, som vi aldrig går på kompromis med. Dyrene skal have det godt, så alt vores kød er fra Dyrevelfærdskød Grambogård - hvilket vi tror på kan smages.
Mindbjergs er ejet af Jonas og hans kone Jeab - med mere end 30 år i restaurationsbranchen, har vi samlet det bedste - fra Thailand og Danmark. Vores Thairetter er lavet af thailandske kokke med sans for smag og finesse, mens vores danske klassiske retter altid laves helt fra bunden, med smag af Danmark.
Vi serverer dagens ret, alle ugens dage fra kl. 12, til en fornuftig pris - til at nyde i restauranten, eller som takeaway, ligesom vores a la carte kort ligeledes kan bestilles fra kl. 10. Dette kan ledsages af dejlige lokale fadøl fra Krenkerup, specialøl fra ind- og udland ligesom vi har et udvalgt vinkort og lækre drinks, som matcher vores retter. I kan også nyde vores alkoholfri øl, vin og drinks.
Kom indenfor hos Mindbjergs og få en pause. Træk vejret, nyd maden og mærk livet.




